Hvorfor er supervision vigtig og til tider nødvendig?

Supervision er en proces, hvor du sætter udvikling i system og kigger så at sige på dig selv ovenfra. Supervision er en faglig lærings- og udviklingsmetode, der skal understøtte faglig udvikling og øge kvaliteten i den praktiske professionsudøvelse.

Hos InkluVision arbejder vi med udgangspunkt i mentaliseringsbaseret gruppesupervision.

Supervision er en professionel samtale, som har til formål at udvikle faglighed, trivsel og professionelle arbejdsfællesskaber i arbejdet med mennesker. Herunder er det målet at udvikle den enkeltes eller gruppens refleksionsniveau og handlekompetence med henblik på at løse opgaverne bedst muligt.

I supervision kan man få hjælp og inspiration til konkrete spørgsmål og udfordringer, og med dette som udgangspunkt foregår der læring på et mere generelt plan, hvilket kan resultere i udvikling af faglig, social og personlig handlekompetence.

Supervisionen har dermed et dobbelt læringsperspektiv: På den ene side at tilvejebringe hjælp, støtte og inspiration til konkrete nu-og-her-arbejdsmæssige udfordringer, og på den anden side at udvikle mere almene arbejdsmæssige færdigheder og erkendelser, som har et bredere og længere perspektiv.

Mentaliseringsbaseret gruppesupervision foregår efter metoden reflekterende team.

Læs mere om hvad et supervisionsforløb kan indeholde i rullemenuen under "InkluVision tilbyder"

InkluVision tilbyder

Praksisnære sparrings- og udviklingsforløb af skoleledere, lærere og pædagogisk personale

InkluVision tilbyder hjælp til udvikling af bæredygtige læringsmiljøer på skoler med fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for flere elever.

InkluVision afholder kurser, workshops, pædagogiske dage samt længere konsultative forløb indenfor:
- Mentalisering i praksis
- Supervisionsforløb til ledere, lærertemas, vejledere og ressourcepersoner
- Udvikling af PLC/ressourceteams og understøttelse af vejlederopgaven
- Co-teaching
- Relationskompetence
- Visuelt støtte
- Nest-inspireret pædagogik

Et forløb kan skræddersyes, så det passer lige netop ned i jeres praksis.

Der kan løbende justeres og trækkes eksempler fra jeres hverdag, således I kan komme godt i gang med den pædagogiske udvikling af jeres praksis på jeres skole.

Om Kirstine Gadegaard

Tillid og nysgerrighed

er nøgleord for mig i kontakten og relationen med mine medmennesker.

Udvikling på alle niveauer er i særdeleshed det, der driver mit arbejde. Hvad enten det handler om at være undersøgende, udviklende, spørgende, eller reflekterende sammen med ledere og medarbejdere er det processen og det gensidige samspil, der motiverer mig.

Jeg er naturligt nysgerrig og er inspireret af forskellige forståelsesretninger, som bl.a. indbefatter det systemiske og narrative perspektiv.


+45 28 76 64 13
kirstine@inkluvision.dk

InkluVision
v/ Kirstine Gadegaard
Havemøllevej 13
4100 Ringsted
Cvr. 42 53 94 49